Lad lydbøger og e-bøger overtage dit læseunivers

Lad lydbøger og e-bøger overtage dit læseunivers

Her i Danmark har vi en enorm stor tradition for at elske at læse. Vi kæmper muligvis en smule med læselysten i folkeskolen, men rigtig mange vender retur til de blafrende sider og de hårde covers, når vi kommer lidt op i årene. Der er noget magisk ved at sætte sig og blive erobret af tekstens univers, hvor forfatterens fantasi og evner med ord ofte bevæger sig et sted hen, som man sjældent havde forventet ved bogens begyndelse.

 

Den selvsamme følelse kan du få, hvis du lader dig overgive til e-bøgernes eller lydbøgernes univers. For bøgerne er de samme – de fantastiske metaforer, analogier og de utrolige verdener er ligeså. Der er bare nogle ting til forskel fra de traditionelle bøger. Her kommer to årsager til, hvorfor du bør lade e-bøgerne overtage dit læseunivers.

 

Tag hele dit bibliotek med, hvor end du har lyst

En af de helt markante fordele ved at bevare sine bøger elektronisk, hvad end det er e-bøger eller lydbøger, er, at du kan tage samtlige bøger i dit bibliotek med dig, uanset hvor turen går hen. Har du din telefon med i toget, imens du pendler, så kan du stadig hive en bog frem – måske en lydbog, hvis det passer dig bedst.

 

Har du derimod familiens iPad med på flyet, eller sidder du nede sydpå i solen, så er der altid plads og tid til at åbne en e-bog fra biblioteket, uden at skulle bekymre dig om, hvilke bøger du har været nødt til at pakke. For med e-bøger har du muligheden for at pakke hele dit bibliotek på enheder, som du alligevel skulle have med.

 

Med e-bøger er der bøger til alle

Noget, som begrænser nogle mennesker med hensyn til e-bøger, er, at de blot tror, at det er bestsellerne og alle de kendte bøger, der er til rådighed som e-bog. Dette kan være en hindring, hvis man ikke nødvendigvis kun læser disse bøger, og man dermed ikke har lyst til at gå over til kun e-bøger. Men sådan forholder det sig ikke.

 

Utallige bøger er digitaliseret, hvilket betyder, at der er bøger for alle, når man åbner for e-bøgernes univers. Det er uanset, om du har brug for, at e-bøgerne er bestsellere, krimier, romaner eller børnebøger. De findes alle som e-bøger og oftest også lydbøger. Du kan i øvrigt finde inspiration til din læsning på denne blog, som omhandler alt lige fra børnebøger til romaner, og om, hvorfor disse også er fantastiske som e-bøger eller lydbøger.